Filosofi

HSCPH er et dansk designfirma fra 2003, grundlagt og ejet af designeren Henriette Steffensen. Passionen for en bæredygtig livsstil, kærligheden til kreativitet og respekt for vores ressourcer er kerneværdierne og motivationen til alle hverdagens handlinger. Med en dedikeret tilgang til enkelhed og design giver brandet, med sin brede vifte af superblødt bæredygtigt fleece- og jersey-design, løftet om et langt bekendtskab.

Inspirationen til den konstante udvikling af brandet kommer fra Henriettes egen hverdag, både som familie og forretningskvinde, hvor de personlige behov er drivkraften for nye ideer.

Henriettes kærlighed til naturen har afsæt i hendes barndom, hvor hun voksede op ved det barske Vesterhav og de stille fyrtræsskove. Respekten for alle ressourcer er hele tiden i hendes bevidsthed; også når familiens høns i haven får resterne fra middagsbordet.






Bæredygtighed

Vores hovedprioritet er at skabe designs, der har en lang levetid. Vi udfordrer konstant måden hvorpå, vi tænker, arbejder og produ-cerer vores kollektioner på. Vi indtænker stof forbrug, CO2-reduktion og effektivitet i alle processer når en ny style skabes. Vi fremstiller vores egne Oeko-Tex®-certificerede tekstiler i Europa, ligesom vores produktion foregår i Europa. I samarbejde med produktionsstederne arbejder vi løbende med reduktion af mængden af CO2 og restaffald. Vi fokuserer bla. på:

• Brug af Oeko-Tex®-certificerede tekstiler
• Høj udnyttelse af alle materialer
• Brug af stofrester til nye designs
• Fragt med lastbil, ikke fly - hvis muligt
• Brug af polypropylen, ikke plastik
• Genbrug af de papkasser vi modtager
• Sortere vores affald til genbrug

Vi opfordrer alle til at følge deres egen stil, integrerer og genbruge det tøj de har og mixe det med nye nøje velvalgte styles med en lang levetid.






NO WASTE - A LIMITED EDITION

Fra begyndelsen i 2003 har NO WASTE været i fokus hos HSCPH og i hverdagen hos vores grundlægger og designchef Henriette Steffensen.

I sit privatliv respekterer hun ressourcer og genbruger det, der er muligt, om det det er dele af aflagt tøj eller rester fra middagsbordet, som hønsene i haven nyder godt af. Dette livssyn er blevet et grundlæggende element i HSCPH og særdeleshed i forbindelse med design og produktion. Målet er konstant at minimere stofaffaldet i vores primære produktion, men der er og vil være uundgåelige rester. Derfor har vi skabt vores NO WASTE label, hvor designprocessen udfordres af hvilke restmaterialer vi har. Den kreative proces bliver ekstra sjov og er i konstant forandring for at tilpasse alle elementer til det færdige produkt.

Det er en stor tilfredsstillelse, at efterspørgslen af vores NO WASTE designs vokser og derfor ofte er udsolgt. Antallet der kan produceres, er i sagens natur begrænset af, hvor mange rester vi har til rådighed. En ægte LIMITED EDITION!

Tak til alle kunder, agenter og distributører for deres opbakning af vores NO WASTE projekt.