Spring til indhold

Kurv

Din kurv er tom

Artikel: NO WASTE SOM DESIGNFILOSOFI

NO WASTE SOM DESIGNFILOSOFI

NO WASTE SOM DESIGNFILOSOFI

Hos HSCPH er ansvar ikke en tilføjelse – det er en integreret del af vores fundament. Vi tror på, at kvalitet og ansvarlighed går hånd i hånd.

Derfor arbejder vi hver dag – i alle processer, store som små – målrettet på at minimere vores spild og gentænke måden, vores designs bliver til på.

For os handler det ikke kun om det færdige produkt, men om hele processen bag. Om hvordan vi konstant kan optimere og sikre, at så lidt som muligt går til spilde.

No Waste er derfor ikke blot en specialkollektion - det er en tilgang.

 

Når rester bliver til ressourcer

Siden begyndelsen i 2003 har det at minimere spild været et centralt omdrejningspunkt, og det er herfra specialkollektionen NO WASTE er opstået. I tekstilproduktion vil der altid opstå rester, så spørgsmålet er ikke, om de findes – men hvad vi vælger at gøre med dem.

Med vores No Waste kollektion vender vi udfordringen til en styrke.

Her er materialerne med til at definere designet. Stofrester sammensættes med omtanke og kreativitet til nye, designs – og selv de mindste stykker bruger vi til fyld i vores No Waste puder.  Det er en designproces, hvor begrænsninger skaber innovation, og hvor intet går til spilde uden at være gennemtænkt.

 

Ægte limited edition

No Waste er per definition begrænset. Antallet af styles afhænger af de rest materialer og afklip, vi har til rådighed – og når de er brugt, er de brugt.

Det betyder, at hver style kun findes i et begrænset antal. Der er ikke tale om masseproduktion, men om bevidst produktion – præcis som alt, vi skaber hos HSCPH.

I denne specialkollektion finder du ægte limited edition, hvor eksklusivitet ikke handler om volumen, men om omtanke.

 

Design med respekt

For vores grundlægger og designchef, Henriette Steffensen, har respekt for ressourcer altid været en naturlig del af både det professionelle og det personlige liv, hvor hun også i sit privatliv genbruger og respekterer de ressourcer, der er til rådighed.

Denne tilgang gennemsyrer hele HSCPH, og No Waste kollektionen er et konkret eksempel på netop denne filosofi.

 

Intet er for småt til at gøre en forskel

Hos HSCPH arbejder vi med en helhedsorienteret tilgang til materialer, hvor selv de mindste produktionsrester får nyt liv.

Vi genanvender overskydende tekstiler som fyld i vores:

  • lounge- og wellnesspuder

  • Amme og support puder

  • Growing Up puder

På den måde sikrer vi, at selv de mindste tekstilrester indgår i et nyt kredsløb – i stedet for at ende som affald.

 

Kreativitet med formål

No Waste er også en hyldest til kreativitet. Når designprocessen starter med det, der allerede findes, opstår der nye idéer, nye kombinationer og nye udtryk.

Samtidig oplever vi en stigende efterspørgsel på disse unikke designs, som ofte bliver hurtigt udsolgt. Det bekræfter os i, at ansvarlighed og æstetik ikke er modsætninger – og at vores kunder deler den samme tilgang til ansvarlighed.

 

Vores løfte

Hos HSCPH fortsætter vi med at udfordre os selv og branchen. Vi skaber med omtanke, producerer med respekt og arbejder konstant på at finde nye måder at reducere spild på.

For os er No Waste er ikke en begrænsning, men en mulighed for at gøre det bedre.

Når du vælger HSCPH, vælger du designs skabt med intention – hvor hver detalje er tænkt, hver ressource værdsat, og intet går til spilde uden grund.