Spring til indhold

FØLD MED I VORES UNIVERS. SIGN UP OG FÅ UGENTLIG INSPIRATION

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: STANDARD 100 by OEKO-TEX® cert. nr.2176-347 DTI

STANDARD 100 by OEKO-TEX® cert. nr.2176-347 DTI

STANDARD 100 by OEKO-TEX® cert. nr.2176-347 DTI

HSCPH traf allerede i 2010 en strategisk beslutning om at vores fleecemateriale, der fortsat produceres i Italien, skulle være OEKO-TEX® certificeret i klasse 1. Det var et af vores første skridt på vejen i kampen mod kemikalier ikke kun i tekstiler men også vores natur. I dag producerer vi vores designs i en specialfremstillet fleece kvalitet med 30% viskose, viskose jersey, og økologisk bomuld.

En STANDARD 100 by OEKO-TEX® certificering er forbrugerens garanti for at der ikke findes skadelige stoffer i den købte vare fra en certificeret leverandør. Man kan ansøge om certificeringen i 4 forskellige klasser hvor klasse 1 er den reneste og godkendt til babytøj og baby legetøj.

Der er en jungle af certificeringer, man kan groft opdele dem i grupper. EU-blomsten, Svanemærket, GOTS og OEKO-TEX® er blandt de få certificeringer der kontrolleres af en uafhængig 3. part. OEKO-TEX® har samarbejde med 16 uafhængige og autoriserede testinstitutter rundt om i verden der årligt kontrollerer og tester for skadelige stoffer i de hel og- halvfabrikata der er OEKO-TEX® certificerede. HSCPH er en Dansk virksomhed og vi kontrollers derfor af Teknologisk Institut i Danmark.

HSCPH har sin egen certificering under STANDARD 100 by OEKO-TEX® i klasse 1. For at opnå denne skal alle vores underleverandører i vores produktion også være certificerede i klasse 1. Det er således ikke kun vores tekstilmaterialer der er certificeret, det er alt fra sytråd, labels, logo ringe, bånd og knapper til vaskeanvisninger og smykker. Det er vores ansvar at indhente certificeringerne fra vores underleverandører og en gang årligt kommer DTI hos os og tager prøver af vores varer og foretager tekniske kontroltest for skadelige stoffer. Alle vores designs og kollektioner er dækket af vores certificering under STANDARD 100 by OEKO-TEX® cert. nr.2176-347 DTI

Denne proces gentager sig hos alle vores underleverandører – men samtidigt bliver der også foretaget kontroltest af de stikprøver der ligger på hylderne i de over 850 butikker verden over som forhandler vores designs. Det er denne detaljerede og krævende proces der giver dig en garanti. Du kan læse mere via  link nedenfor, hvor du også kan indtaste certificeringsnumre for din egen kontrol.

OEKO-TEX® certificering

En anden ret stor gruppe af ”certificeringer” er en jungle. I den finder man ”certificeringer” som det enkelt brand selv har lavet og produceret en hangtag på som de hænger på tøjet. Meningen og intentionen kan være god nok hos nogle, hos andre er det Greenwashing. Uanset hvad er der ingen garanti og ingen instans der kontrollerer og godkender eller garanterer. For din egen og din families sikkerhed kan du sikre dig at undgå farlig kemi ved at vælge kontrollerede og testede certificeringer.